Voldens historie

Édouard Louis

 

”Jeg mødte Reda julenat. Klokken var omkring fire om morgenen, og jeg var på vej hjem fra en middag hos mine venner. Han passede mig op på gaden, og jeg endte med at invitere ham med op i min lejlighed. Her fortalte han mig om sin barndom og om dengang, hans far kom til Frankrig efter at være flygtet fra Algeriet. Vi tilbragte resten af natten sammen, vi snakkede og grinede. Omkring klokken seks om morgenen tog han en pistol frem og sagde, han ville dræbe mig. Han råbte og skreg, prøvede at kvæle mig, voldtog mig. Dagen efter begyndte det retslige og medicinske efterspil.

Senere betroede jeg mig til min søster. Og jeg hørte hende genfortælle historien på sin egen måde.

Ved at tænke tilbage på min egen barndom, men også på Redas og hans fars liv, ved at reflektere over emigration, racisme, fattigdom, begær og traumer vil jeg forsøge at forstå, hvad der skete den nat. Og herigennem opridse en historie om vold.”

E.L.

 

Oversættelse: François-Eric Grodin

Udgivelsesdato: 10.3. 2017

1. udgave / 224 s. / blødt omslag m. flapper / ISBN: 978-87-93316-12-6 (tryk)

Læs et uddrag af bogen her

 

KØB BOGEN HER

 

ANMELDELSER:

 

FE_5 hearts “Noget af det gribende, suverænt stærke ved romanen er, at den i sin detaljerede, dvælende, genformulerende og præciserende fortælling om den julenat, der startede med lidenskabelig sex og endte i røveri og vold, tegner et portræt af gerningsmanden, der overskrider ethvert klichebillede af en ‘gerningsmand’.

– Lilian Munk Rösing/Politiken (17.3. 2017). Læs hele anmeldelsen her

 

★★★★★ “Fortællingen om Édouard og Reda nuancerer og udfordrer den klassiske forestilling om forholdet mellem et offer og hans overfaldsmand. “Voldens historie” hævder, at ondskab ikke er et iboende menneskeligt karaktertræk, det er noget, der først og fremmest udspringer af den måde, samfundet er organiseret på, nærmest som en ondskabsfabrik, der producerer mistillid og vold. Det er både opmuntrende, smuk, nedslående og dybt tragisk læsning.

Etcetera er et strålende forlag, og det her er en tankevækkende og vedkommende udgivelse.”

– Martin Johs. Møller/Fyens Stiftstidende (30.3. 2017). Læs hele anmeldelsen her

 

★★★★ “Forfatteren hiver og slider skindet af voldtægten, til den står fuldstændig knoglet og nøgen i hele sin ordløse, tavst skrigende smerte.”

– Henriette Bacher Lind/Jyllands-Posten (4.4. 2017). Læs hele anmeldelsen her

 

Voldens historie er endnu mere vellykket end forgængeren; på én gang kontrolleret og dybt rystende, og ubønhørligt stærk.”

– Le Monde

 

”Rå og foruroligende”

– Libération

Voldens historie