Sommer med familien

Sommer med familien

Normalpris
249,00 kr
Udsalgspris
249,00 kr
Inklusive moms.

En ung mand, Philippe, er på vej fra det nordlige Frankrig mod den spanske grænse, alene, i bil. Det er sommer, og få måneder før er hans søster Claire død. En hændelse, der kunne samle familien, men som snarere synes at få alle de gamle sår til at springe op. Philippe er som en passiv tilskuer til det hele, og hans blik på omverdenen er nøgternt og distanceret. Hvordan var Philippes forhold til sin søster? Og hvorfor fortæller han deres historie som noget, der mest af alt minder om én lang bekendelse? I en vekslen mellem et nutidsspor og flashbacks til sommerens begivenheder afsløres drypvis de mange familiehemmeligheder, mens tragedien ulmer lige under overfladen.

 

Oversættelse: Sofie Vestergaard Jørgensen

Udgivet 26.5. 2015

1. udgave / 160 s. / ISBN: 978-87-93316-02-7

 

 

ANMELDELSER:

★★★★ “… et splintrende psykologisk drama om forbudt kærlighed, skyld og selvpålagt straf.”

Henriette Bacher Lind/Jyllands-Posten. Læs hele anmeldelsen her

★★★★ “Med Sommer med familien har Arnaud Delrue skrevet en urovækkende og grusom roman. Måske er den i sin kerne, under sine raffinerede litterære teknikker, en ganske banal forbryder på flugt-historie. Men den sætter sig altså i laget under den tykkeste hud. Dér, hvor det meste kan mærkes.”

Jeppe Krogsgaard Christensen/Berlingske. Læs hele anmeldelsen her

 ★★★★★ “Den jegfortællende narrativt diffuse og neurotisk uklare Philippe er klart i familie med Frankrigs og modernismens indolente antihelt. Det meningsforladte, ladt omstrejfende og løsagtige menneske, som Albert Camus med inspiration fra landstrygeren Frank i James M. Cains Postbuddet ringer altid to gange gjorde til verdenslitteratur med sin Meursault i klassikeren ‘Den fremmede’.”

Bo Tao Michaëlis/Politiken. Læs hele anmeldelsen her

“Historien er skrevet af Philippe […] i korte tekststykker, der lægger brik på brik i et puslespil, der, efterhånden som billedet træder frem, bliver mere og mere uhyggeligt. Fermt gjort af debutanten Arnaud Delrue.”

Bo Bjørnvig/Weekendavisen

★★★★★ “Mesterlig fransk debut […] Den debuterende forfatter Delrue mestrer en stilsikker og knap form, der vrider det meste ud af ordene, og viser en desillusioneret hovedperson, hvis indre kerne forsvinder i samme øjeblik, jeg synes, jeg ser den. Leve fransk litteratur!”

Amrit Maria Pal/ALT for damerne. Læs hele anmeldelsen her

“Raffineret fransk petitroman om søskendekærlighed og fatale hændelser, en kølig og stramt komponeret fortælling med et knugende og plot om en ung mand på flugt fra fortiden.”

Litteratursiden.dk. Læs hele anmeldelsen her

“Forfatteren bruger greb fra krimigenren og lægger kun langsomt en enkelt brik af gangen i puslespillet, mens læseren efterhånden sidder helt ude på kanten af stolen desperat efter at få hold på historien. Det er ganske enkelt nervepirrende spændende! Persongalleriet er troværdigt, familiehemmeligheder afsløres, og der bliver i den grad vendt rundt på tingene. Sommer med familien er en virkelig god roman om søskendekærlighed og om familiehemmeligheder og bogen får mine varmeste anbefalinger!”

bogblogger.dk. Læs hele anmeldelsen her

“… en mesterlig fin opbygning og langsom afsløring, der fastholder læseren.”

fransklisten.fr. Læs hele anmeldelsen her

“Der er fra starten noget uheldssvangert over stemningen i bogen, og som læser aner man tidligt, at ikke alt er, hvad det giver sig ud for, og at Philippes familie gemmer på ubehagelige hemmeligheder.”

K’s bognoter. Læs hele anmeldelsen her