Affæren med den tabte tids luner

Affæren med den tabte tids luner

Normalpris
249,00 kr
Udsalgspris
249,00 kr
Inklusive moms.

* Prix Transfuge for bedste udenlandske roman 2023 *
* Gyldendalprisen 2015 for det samlede forfatterskab *


"Det var på den tid, hvor morens bevidsthed begyndte at svækkes. Det var så tydeligt for Norma. En skæv sørgmodighed havde indfundet sig i hendes ansigt, og hun trak sig tavst og akavet væk, hver gang hun ikke kunne overkomme andet end at famle efter ordene. Det var et langsomt og fordringsløst forfald. Sådan forlod hendes mor verden, sådan forlod hendes mor sig selv. Men hvad var det, hun forsøgte at sige, som hun stod dér i drivhuset med en flaske citronvand, hun ville vande potteplanterne med?"

Et par måneder efter morens død rejser Norma ud til sin far, Torsten, som har bosat sig i et ombygget sommerhus på en ø. Torsten og moren blev skilt, da Norma var i tyverne. Nu er Norma selv i gang med at blive skilt; datteren har hun efterladt hos faren i byen denne uge i juni. Allerede under overfarten til øen synes tingene at vise sig for Norma på en ny måde, og da hun står ved færgelejet og venter på at blive hentet, ser hun noget ejendommeligt: Skikkelsen af en rytter under et vindblæst træ oppe på højdedraget. Måske er det Norma selv, der omskaber omgivelserne til mysterier. Eller foregår der virkelig noget mystisk på øen? Meget tyder på, at Torsten og moren havde hemmeligheder, som Norma aldrig fik del i. Og nu, hvor moren er borte, er det kun faren, der kan give hende svar.

Rune Christiansen leger i Affæren med den tabte tids luner med kriminalromanens præmisser og atmosfære, men først og fremmest er bogen en fortælling om længsel. Om en kvinde på evig jagt efter forankring og tilknytning, selvstændighed og frihed.

 

Oversættelse: Christel Pedersen

Udgivelsesdato: 11.4. 2023

1. udgave / 224 s. / ISBN: 978-87-93316-28-7

 

LÆS ET UDDRAG HER

 

ANMELDELSER:

★★★★★ 'Denne norske forfatter fortjener lige så mange danske læsere som Knausgård, Espedal og Petterson.'
Jeppe Krogsgaard Christensen/Kristeligt Dagblad (9.6.23). Læs hele anmeldelsen her
★★★★★ 'Rune Christiansens sprog er forfriskende og originalt, stilen er luftigt flimrende – den matcher hovedpersonens adspredte bevidsthed perfekt – og temaet: Den destruktive tavshed, hemmelighedens forbandelse, foldes ud trin for trin i en bølgende spændingskurve, som kulminerer i den overraskende slutning. 'Affæren med den tabte tids luner' cementerer, at Rune Christiansen befinder sig på fjeldtoppen sammen med de bedste norske forfattere.'
Henriette Bacher Lind/Jyllands-Posten. Læs hele anmeldelsen her
'Sitrende smuk sommerskæbneroman (...) flydende, fængede fordansket af Christel Pedersen.'
Klaus Rothstein/Weekendavisen (23.6.23)

'Skrivekunst på højt niveau! Med denne roman slår Rune Christiansen sin position fast som en af vores mest fintslebne stilister.'

VG

'Enestående, sanselig roman om hemmelige familieforhold … Forfatteren er i særklasse, når det gælder prosapoetisk sprogbeherskelse. I tredive små indbydende kapitler finder far og datter tilbage til samtaler, som åbner for hemmeligheder, der har ligget i mørke længe.'

Adresseavisen

'Vil du være høj på sprog, så er det bare at læse Rune Christiansen. Hans nyeste roman er en berusende læseoplevelse.'

Dagsavisen

‘Rune Christiansen er eminent til at skildre nordiske kvindeliv.’

Litteratursiden.dk

'Det er, som om sproget blidt vugger hovedpersonen og pakker hende ind for at beskytte hende gennem de forandringer, som skilsmissen og afsløringen af de dybeste hemmeligheder udløser. Vi er vilde med den!'

Les Mots Clés boghandel

'Bogen fortæller på flotteste vis, hvordan vi mennesker ikke er små øer, som ligger afgrænset fra hinanden, men at vi som mennesker er forankrede hos hinanden, om vi vil det eller ej.'

Bogblogger.dk. Læs hele anmeldelsen her