Villa E.1027

Villa E.1027

Normalpris
199,00 kr
Udsalgspris
199,00 kr
Inklusive moms.

En sommer i Roquebrune-Cap-Martin sniger to unge mennesker sig ind i Villa E.1027, arkitekten Eileen Grays kridhvide villa på kanten af Middelhavet. Ved siden af bor den ældre kvinde Gréco, som våger kærligt og opmærksomt over den fredede villa. En dag overrasker hun de to unge squattere, som begge er dansere. Gréco er lige så forsigtig og blufærdig, som de er kropslige og lidenskabelige. De er hinandens modsætninger, men langsomt udvikler et venskab sig.

Célia Houdart formår som ingen anden at tegne et helt univers ud fra få, præcise detaljer fulde af sanser, farver og dufte. I Villa E.1027 er det Côte d’Azurs duftende blomster og krydderurter, cikadesangen og den dirrende varme, der sitrer på bogens sider. Både villaen ved den franske Middelhavskyst og den irske arkitekt Eileen Gray findes i virkeligheden, men Houdarts hyldest til villaen og arkitekturens utopiske univers er fri fantasi.

 

Oversættelse: Hans Peter Lund

Udgivelse: 29.4. 2021

1. udgave / 160 s. / ISBN: 978-87-93316-22-5

 

LÆS ET UDDRAG AF ROMANEN HER

 

ANMELDELSER:

"Med en uendelig ynde og skarpt optrukne linjer antyder Célia Houdart, mere end hun viser. Det er meget smukt, meget mystisk, og ekkoet efter denne store lille bog er et af dem, der lever videre på trods af årstidernes og bogsæsonernes skiften."

Le Figaro Magazine


"Den er en saftig, sansemættet hyldest til livsværket og poesien og ikke mindst til alt, hvad der er Middelhavet: vin, varmblod, oliven, citrontræer, saltvand, samtaler … og selvfølgelig Villa E. 1027, en selvstændig karakter i historien. Den er en hyldest til frigivelse af det indestængte, til nysgerrigheden og kunsten og til spørgsmålet om lykke, ganske enkelt. Når jeg bliver gammel, vil jeg læse den igen. Som en slags presse-citronen-tjek."

Katherine Diez/Berlingske (13.9.2021). Læs hele anmeldelsen her

"'Villa E.1027' er en virkelig lækker bog - ikke bare på tekstsiden med en eminent oversættelse af Hans Peter Lund, men også som boghåndværk med en smuk forsideillustration af Agnès Hostache, der henfører én til Côte d’Azurs smukke og bølgede landskab."

Ditte Marie Nesdam-Madsen/Litteratursiden.dk. Læs hele anmeldelsen her

★★★★★ "En sansemættet sommerdrøm af en fortælling til alle frankofile eller arkitekturelskere."

Et kapitel om dagen. Læs hele anmeldelsen her

"Houdart kan denne tour de force at holde fast i elementerne af kunstnerisk og arkitektonisk art blandet med en minutiøs skildring af natur og sted i et klima af afspændthed og spænding. Stedet er ekstremt facinerende og indtagende, men Houdart løfter det op til en fortælling om en villa, nogle personer, fortid og nutid i et absolut fortryllende sprog, der er oversat med bravour. En roman man vil vende tilbage til."

Fransklisten.fr. Læs hele anmeldelsen her

"Célia Houdart udfolder sin vegetabilske skrift, uden et eneste gram fedt, fuld af skrøbelighed og vildskab."

Télérama

“Fortryllende.”

LIRE