En pige som hende
En pige som hende

En pige som hende

Normalpris
199,00 kr
Udsalgspris
199,00 kr
Inklusive moms.

Jeg elskede ikke en af mit eget køn, jeg elskede en af min egen slags. Jeg ville være en af den slags, en pige som hende. Jeg så for mig nu, hvordan jeg rejste til Amerika – Sydamerika, ikke hendes Amerika. I mine planer var min rygsæk violblå. En dag ville jeg få et barn, jeg ville sætte det i denne rygsæk, og vi ville drage af sted, klatre, gå hen over den udstrakte jords rygrad. Hun kunne godt lide min historie. Hun sagde ”Ja, ja, det skal du gøre!”

En sommer på Korsika. Hun forelsker sig med en 16-årigs lidenskabelige intensitet i en smuk, stærk og fri kvinde. Forelsker sig i alt det, hun gerne selv ville være. Igennem mere end 30 år taber de hinanden af syne, genoptager kontakten, forlader hinanden igen …

EN PIGE SOM HENDE er historien om en første kærlighed skrevet i Sylvie Bocquis særegne, poetiske sprog.

 

Oversættelse: Hans Peter Lund

Udgivelse: 11.8. 2020

1. udgave / 118 s. / ISBN: 978-87-93316-20-1

 

Læs et uddrag HER

Hør Sylvie Bocquis egen præsentation af bogen (på fransk):

 

ANMELDELSER:

"Sylvie Bocqui har en særegen poetisk skrivemåde, hendes sprog er sansefuldt og stærkest, når hun beskriver landskaber eller (queer)kærlighedens kår."

Felix Thorsen Katzenelson/Politiken (12.9.2020). Læs hele anmeldelsen her

★★★★★ "Sylvie Bocqui skriver så uendeligt poetisk og hver en sætning og hvert et afsnit bliver 'malet' med en sansemætning, jeg ikke er stødt på før. (...) Den fortjener så meget mere end mine fem stjerner."

Mit lille bibliotek. Læs hele anmeldelsen her

"Bogen er ikke skildringen af et lesbisk forhold, for det seksuelle antydes kun svagt, men det er historien om en frigørelse og en skabelse af en ny personlighed opstået af betagelsen af den fremmede pige. Det er også historien om en hemmelighed, da man jo ikke på det tidspunkt åbent kunne vise sig tiltrukket af samme køn. Gennem erindringen genskabes den intensitet, der har været i oplevelsen, ved hjælp af punktnedslag."

Fransklisten.fr. Læs hele anmeldelsen her

"Umanerlig smuk og sanselig beskrivelse af betagelse og uskyldigt begær."

Bibliotekernes lektørudtalelse