
”Jeg husker ikke længere i hvilken sammenhæng, men engang, da jeg var ung, påstod jeg, at det var fuldt ud muligt at regne sig frem til, om to mennesker, to fremmede mennesker, ville komme til at mødes en dag. Det var ganske enkelt et spørgsmål om matematik, mente jeg. Udtalelsen fløj ud i rummet og lignede mest af alt et bevinget insekt med fine følehorn. Selvfølgelig var det det rene opspind, i bedste fald et eventyr, der skulle give en form for trøst, for det er vel nærmere afslutningen, der kan beregnes, og adskillelsen, der er indlysende og mulig at kalkulere med.”
Fanny er 17 år, da hendes forældre dør i en bilulykke. Hun beslutter sig for at blive boende i sit barndomshjem på landet, alene, isoleret fra andre. Dagene går med simple gøremål: at komme i skole, hugge brænde, hjælpe præsten Alm i den lokale kirke. Midt i sorgen begynder en eventyrlig verden fuld af nye muligheder at dukke op omkring hende.
Fanny og mysteriet i den sørgende skov er et smukt og poetisk portræt af sorg, venskab og uafhængighed. En moderne, nordisk fortælling, der leger med fabel og mystik.
’Storslået romankunst’
VG ★★★★★★
Oversættelse: Christel Pedersen
Oversættelsen er støttet af Nordisk Ministerråd
Udgivelsesdato: 11. april 2025
1. udgave / 240 s. / ISBN: 978-87-93316-33-1
ANMELDELSER:
’En exceptionel fortælling om sorg og tilbagevenden til livet, hvor skoven, eventyr og ensomhed væves sammen.’
Le Courrier
’Langsomt, langsomt udforsker Rune Christiansen menneskelivet. Med stor nysgerrighed og fin musikalitet gør han det trivielle sublimt.’
NRK
★★★★★ ’Et ungt menneskes søgen efter kærlighed og tryghed beskrives med minimale virkemidler, der alligevel vrider historien langt ud over virkelighedens grænser. Det er gribende.’
Adresseavisen