Langt ude i skoven et sted i Alsace i det nordøstlige Frankrig har Gloria søgt tilflugt sammen med døtrene Loulou og Stella i mormorens gamle hus. Men hvorfor egentlig?
For at finde ud af det må vi tilbage til dengang, hvor Gloria boede i et blåt skur ved den franske riviera og serverede pizzaer på sin højtelskede onkel Gios strandbar. Dér hvor hun mødte Samuel, pigernes far, med det fløjlsbløde blik og et vist talent for handel med spilledåser og stjålne kunstgenstande. Og dér hvor Santini, farens advokat med det katteagtige smil, tog Gloria under sine vinger, da faren døde.
I Alsace begynder Loulou at se spøgelser, naboens bidske hunde dør under mystiske omstændigheder, og hvad er det i grunden for en trussel, Gloria flygter fra? Ingen er bange for folk, der smiler; Véronique Ovaldé har uden tvivl smilet bredt, mens hun fortalte sin historie.
Oversættelse: François-Eric Grodin
Udgivelsesdato: 4.6. 2021
1. udgave / 256 s. / ISBN: 978-87-93316-23-2
Se uddrag fra det franske litteraturprogram La grande librairie med Véronique Ovaldé som gæst:
ANMELDELSER:
”Tag jer i agt for folk, der smiler … så er I advaret.”
Femme Actuelle
”Umulig at lægge fra sig, når man først er begyndt.”
RTL
"Véronique Ovaldé er varm og underholdende, underfundig og sprudlende. Man nyder ganske enkelt hvert eneste minut i hendes finurlige selskab."
Bogrummet.dk. Læs hele anmeldelsen her
"Fantastisk fortælling fortalt af en sprudlende forfatter"
Fransklisten.fr. Læs hele anmeldelsen her