FORLAGSNYHED: Laetitia eller mandens endeligt

Fransk litteratur er andet end korte, fortættede stemningsromaner. Fransk litteratur er også sådan noget som dette: Udforskninger af, hvad en kriminalsag fortæller om samfundet som helhed. Sagen om den 18-årige servitrice Laetitia Perrais, der i 2011 blev bestialsk myrdet, parteret og gemt så godt af vejen, at det tog politiet flere måneder at finde frem til hendes lig, er historien om nyhedshungrende medier, der går amok over en spektakulær mordsag; om en præsident, der forsøger at slå politisk mønt af personlige tragedier; om et retssystem, der ikke magter at monitorere eventuelle voldsforbrydere; om et socialvæsen, der trods de bedste intentioner begår voldsomme svigt i deres håndtering af udsatte og sårbare børn. Men allermest er det historien om en ung pige på vej ind i voksenlivet, som – måske – pga. sin voldelige opvækst traf et fatalt valg, den dag hun mødte den kokainpumpede, seksuelt frustrerede Tony Meilhon og sagde ja til at tage med ham hjem.

Rent genremæssigt indskriver bogen sig i arven fra Truman Capotes non fiction novels. Ivan Jablonka har under sit arbejde med bogen talt med Laetitias nærmeste, med advokater og dommere, politifolk og socialarbejdere, og han overværede retssagen mod den dengang 32-årige Tony Meilhon. I en logik, hvor det altid er morderen, der bliver om ikke helten, så i hvert fald hovedpersonen i den efterfølgende retssag, ønsker Ivan Jablonka at gøre det modsatte: ”give hende sin værdighed og frihed tilbage” (s. 8). Og, som han siger: ”Laetitia er ikke kun vigtig i kraft af sin død. Hendes liv er en social hændelse, der afspejler to fænomener, der er større end hende: udsatte børn og vold mod kvinder” (s. 9).

Laetitia voksede op i Udkantsfrankrig, men hun kunne lige så godt være vokset op et sted i Danmark.

Læs mere om Laetitia eller mandens endeligt her